Den gyldne Buddha - din indre kilde til ro, glæde og selv-kærlighed

Kære alle.

Tak fordi du læser med på bloggen og på mine nyhedsbreve - det er jeg meget taknemlig for.

Jeg håber, at du har haft en dejlig sommer fuld af sol, opladning og tid til dig. Nu er det blevet sensommer, og jeg må konstatere, at jeg har været stille på både nyhedsbrev, blog og Facebook hen over sommeren.

Jeg har holdt helt fri, og det har føltes fantastisk.

Men nu er det tid til ny aktivitet igen - og det er også skønt. Først får du en blog med lidt refleksioner om at leve fra vores ego kontra at leve fra vores essens - og hvordan vi meget let glemmer, hvem vi egentlig er

En af de historier, jeg vender tilbage til igen og igen, er historien om den gyldne Buddha, som jeg her vil dele med dig:

I Thailand havde der i mange, mange år eksisteret en meget stor Buddha lavet af rent guld. Under en af de mange krige, som Thailand var inddraget i, skjulte man statuen ved at dække den med et tykt lag af gips og mørtel, så den ikke skulle påkalde sig de invaderende styrkers opmærksomhed. Det virkede – burmeserne, som på det tidspunkt var de krigere, der invaderede Thailand, lod den stå urørt. Krigen varede i mange år, og efterhånden gik den gyldne statues ægte indre i glemmebogen.
Mange år senere ville man flytte den til et andet tempel, og under flytningen tabte kranen den store statue, og noget af gipsen og den gamle mørtel revnede. En af munkene kunne skimte noget, der glimtede gennem revnen, og han tilkaldte med det samme de andre munke for at se det. Man fjernede da forsigtigt alle lagene af gips og mørtel, og den oprindelige guld Buddha kom uberørt frem. Denne gyldne Buddha står nu i Wat Traimit templet i Bangkok og vejer 5,5 tons og er lavet af 24 karat guld.

Historien minder os om, at vi alle har en indre uberørt kerne, som vi fødes med - en naturlig og oprindelig del af os, som aldrig kan gå i stykker, og som til enhver tid er til stede i os. Vi kan kalde det for vores essens, vores sjæl eller vores sande selv – det er den her del af os, som er uberørt af alle de oplevelser og erfaringer, vi har haft gennem livet, og som er uberørt af alle ydre forhold i vores liv.

Igennem livet vil vores smukke, lysende kerne – vores sande og autentiske selv – vores essens blive dækket af lag efter lag af “gips og mørtel”. Lagene består fx af alle vores begrænsende overbevisninger og programmeringer, af alle vores ubevidste vaner og af alle de historier, vi fortæller os selv og andre om vores syn på os selv.

Gennem opvæksten får mange af os lukket mere og mere af for kontakten til vores sande selv og til vores hjerter. Det sker oftest gradvist og i et ubevidst forsøg på at få opfyldt vores basale behov for tryghed og for at føle os accepteret og elsket og som en del af fællesskabet. Det betyder, at der vil være følelser, behov og sider af os selv, som er blevet undertrykt for at passe ind i vores omgivende miljø. Vi udvikler på den måde et mønster af begrænsende overbevisninger, strategier og vaner, som farver vores måde at være i verden på. Det kommer til at ligge som programmer i vores underbevidsthed.

Vores selvbillede og evne til at acceptere og elske os selv bliver på den måde grundlagt meget tidligt i livet. På samme måde vil vores oplevelse af relationen til andre mennesker og af verden som helhed blive fortolket gennem disse ubevidste overbevisninger. Det betyder igen, at vores tanker, følelser, adfærd og valg ubevidst vil være styret af disse ubevidste programmeringer.

 Vi kommer meget let til at identificere os med vores fysiske krop og med vores ego – vores mentale identitet – og kan helt glemme, at dette ikke er kernen af den, vi er.

Egoet er ikke nærværende i nuet, men er hele tiden optaget af fortiden eller fremtiden. Det har en indbygget strategi med at vende opmærksomheden udad – mod omgivelserne, mod kroppen, mod præstationerne, mod det næste mål eller mod den næste ting eller oplevelse, det gerne vil have.

Egoet er drevet af en ide om, at hverken vi selv eller vores liv er helt godt nok lige nu. Det navigerer ud fra en oplevelse af mangel og frygt.

Når vi lader egoet være kaptajn i vores liv, kommer vi let til at tro på, at det er noget ydre, der vil skabe mere glæde, ro, tryghed, frihed – mere lykke i vores liv. Ubevidst køber vi ideen om, at vi bliver mere tilfredse og lykkelige, når vi lige har fået et andet job, en anden partner, et andet hus, en ny bil, når vi har tabt 10 kg eller har taget en ny uddannelse – egoets forslag til forbedringer er uendelige. Egoet prøver at overbevise os om, at vi først fortjener at være lykkelige i det øjeblik, hvor vi når målet, præstationen eller forandringen. 

Fordi egoet er konstrueret, er det implicit sårbart og vil derfor altid være præget af frygt. Så når vi navigerer fra vores ego, vil vi i høj grad navigere ud fra en forestilling om, at der er en vedvarende og umiddelbar trussel lige om hjørnet. Frygten er i virkeligheden et produkt af egoets frygt for at blive udslettet.

Vores essens er derimod uafhængigt af sindet og af, hvad der foregår i vores omgivelser. Når vi er til stede i vores sande selv, har vi en indre oplevelse af at være nærværende. Vi kan have en følelse af ”at komme hjem i os selv” og vil typisk opleve en ro og glæde, som kommer indefra.

Når vi navigerer fra vores essens og dermed fra vores hjerte, træder vi ind i vores egen kraft og står stærkt i os selv og tør udtrykke vores sandhed. Vi har adgang til vores intuitive visdom og kommer i en naturlig tilstand af flow og af at føle os hele og lige præcis, som vi skal være. Mange af os vil spontant opleve os som en del af noget større – en følt oplevelse af, at vi alle er forbundne, og for nogen af os tillige en meget intuitiv oplevelse af at være forbundet med alt i Universet.

Ved at komme i kontakt med vores essens vil vi få adgang til at udnytte vores potentiale mere fuldt ud – vi får adgang til de gaver, som vi hver især har fået.

Sagt mere enkelt er vores essens den bevidsthedstilstand, der opstår spontant, når vi hviler i os selv og lever i samklang med vores sjæl.

I starten opstår kontakten til vores sande selv måske som kortvarige glimt, og for nogen af os vil der være et øjebliks genkendelse af noget, som vi tidligere har haft kontakt til. Min erfaring er, at det bliver lettere og lettere at kontakte vores essens, og at vores livskvalitet, glæde og mening i livet intensiveres, når vi husker os selv på at nære kontakten til den del af os selv. Det kræver bevidsthed og villighed, da alle hverdagens gøremål hurtigt kan få os til at glemme alt om den del af os selv.

Vi vil kunne nære kontakten til vores sande selv gennem de forskellige øvelser og meditationer og ved at give os selv plads og tid til blot at være – i stilhed og med vores opmærksomhed vendt indad. Kontakten til vores essens vil altid ske i nuet – i vores bevidste væren. Og samtidig må vi minde os selv om, at den altid er med os og derfor også altid er tilgængelig for os – vi kan til enhver tid kontakte den del af os ved at bringe vores opmærksomhed til vores hjerte.

Netop det at nære og styrke kontakten til vores essens - til vores hjertes visdom og til vores indre kilde til ro, glæde og skaber-kraft er noget af det, som jeg arbejder med på mine workshops og retreats.

Kærlige sensommerhilsner fra Helle