"Taknemlighed og hjertekohærens"

Heldagsworkshop den 30. januar på Kølholt i Vejle - kl 09.30 - 15.30.

Træning af hjertekohærens og taknemlighed giver en meget positiv virkning på vores fysiske og mentale sundhed samtidig med, at det giver mere ro, overskud og livsglæde.

Workshoppen er en invitation til ro, fordybelse og kultivering af hjertekohærens og taknemlighed, så det bliver en naturlig del af dit liv.

Indhold på dagen:

Gennem små teoretiske oplæg, meditationer, musik og refleksioner vil vi kultivere taknemlighed og hjertekohærens. Gennem træningen vil vi skabe ro, balance og harmoni i både hjernen, kroppen og hjertet.

Når vi kultiverer hjertekohærens, vil vi finde vej hjem i hjertet - i vores essens og intuitive visdom.


Målgruppe: 

Alle med interesse for selv-udvikling og det at leve et mere bevidst liv kan deltage. Du behøver ikke have meditationserfaring, da du vil blive guidet gennem de forskellige meditationer og øvelser.

Der vil maksimalt være 12-14 på holdet.


Forplejning: 

Der vil i løbet af dagen blive serveret kaffe/the/vand, lette snacks og frugt. Desuden en sandwich eller salat til frokost og lidt sødt til kaffen.


Sted: 

Mine dejlige lokaler på Kølholt, Vardevej 263 B, 7100  Vejle.

Der er yogamåtter og tæpper på stedet.

 
Underviseren:

Helle Lisle, er speciallæge i psykiatri, lærer i meditation, mindfulness, compassion og hjerteintelligens.

Hun er forfatter til bogen "Mindfulness & Compassion - en vej til mere nærvær og livsglæde" og til den nyeste bog "Mit taknemlige hjerte".

Hun har stiftet Heartbased Life, hvor hun nu har helliget sig arbejdet med formidling af meditation, mindfulness, compassion og hjerteintelligens.

 

Pris:
 

Deltagerpris: 1190 kr pr deltager 
Earlybird pris 1050 kr/deltager indtil den 23. december midnat.

Tilmelding: 

Meld dig til workshoppen på [email protected] og betal samtidig beløbet på konto: 6771-6136989 med angivelse af workshop. Eller mobilpay på 26213644.
Du er først sikret en plads, når beløbet er indbetalt. Tilmeldingen er bindende.


Jeg glæder mig super meget til at se dig til en dag med inspiration og masser af hjerteenergi.

 

Kærlige hilsner Helle