"Creating from your heart"

Retreat på Birgittaklosteret i Maribo er en invitation til stilhed, fordybelse og kultivering af kontakten til dit hjerte og din essens. Til at du får kontakt til din indre skaberkraft.

Den 8. - 11. januar 2025. 

Retreatet er TID til DIG. 
Retreatet er inspireret af bl.a. Joe Dispenza, Heartmath Institute, energiarbejde og Compassion.
Vi vil på retreatet forbinde os til vores indre potentiale - til vores skaberkraft - til vores indre lys.
Vi vil arbejde med vores bevidsthed og vores evne til at være i det evige nu, hvor vi har adgang til at skabe nyt i vores liv.
For dig, der har en længsel efter at finde mere hjem i dig selv, at mærke og tale din sandhed og leve et liv i samklang med dine værdier.
Vi åbner os for hjertets budskab og visdom - for den indre kilde til kærlighed, glæde og medfølelse. Vi nærer vores indre lys.
Vi vil gennem meditationer, refleksioner, øvelser og vandringer i naturen skabe mere kontakt til vores essens – til vores hjerte og til os selv på sjælsplan.
Gennem kærligt og bevidst nærvær i nuet vil vi forbinde os til livet og til os selv.
Retreatet har længere meditationer og en del stilhed.
Tidspunkt: Fra den 8. til den 11. januar 2025.

Vi starter selve programmet den 8. januar kl.15.30, men der vil være kaffe/the og kage fra kl. 15.00.
Vi slutter retreatet efter frokost den 11. januar – frokosten serveres kl. 12.00.

Klosteret ligger i en fantastisk smuk natur lige tæt ved en stor sø. Klosteret drives af nonnerne, der bor på stedet, og det giver en helt særlig atmosfære, at klosteret er levende, og at klosterkirken bliver brugt mange gange dagligt.

Du inviteres på et fredfyldt og nærværende retreat på det smukke Birgitta Kloster i Maribo. Klosteret er drevet af nonnerne, og det giver en helt særlig hjerteenergi på stedet.
Dagene byder på fordybelse - vi sætter tempoet ned og flytter vores opmærksomhed fra hovedet og alle tankerne til kroppen og hjertet. Dagene vil byde på selvomsorg og kultivering af vores iboende ro, glæde og visdom.
Nogle af de små teoretiske oplæg og nogen af meditationerne vil være inspireret af Joe Dispenza's arbejde.

Retreatet vil bl.a. indeholde:
  • Vi vil være i de skønneste rammer i Birgitta klosterets atmosfære af ro, varme og kærlig hjerteenergi
  • Stilhedsperioder, hvor der bl.a. vil være længere guidede meditationer
  • Guidede meditationer og visualiseringer – særligt med fokus på hjertet og din essens
  • Stillevandring i den smukke natur omkring klosteret (max 6 km), hvor vi vil sanse naturens livgivende kraft
  • Forskellige øvelser, hvor du vil opleve en tættere kontakt til dit hjerte og til dig selv på sjælsplan
  • Teoretiske oplæg omkring fx hjertets intelligens,  compassion og taknemlighed.
  • Et trygt og kærligt rum for at være dig, præcis som du er
  • Nærende, stille og transformerende dage
  • Mulighed for at følge nogen af Birgitta Søstrenes tidebønner og nyde den smukke klosterkirke.

Udtalelser fra tidligere retreatdeltagere:
"Jeg har haft fornøjelsen af at være på meditationsretræte med Helle ved roret. Jeg har været på flere retræter igennem tiden, men det her står ud som noget særligt. Det var virkelig et retræte efter mit hoved. Masser af berigende og indsigtsgivende meditationer. Helle er en utrolig dygtig formidler, der ved, hvad hun taler om, og hendes behagelige væsen gør, at jeg følte mig tryg ved at  udforske nye sider af mig selv. Retrætet har givet mig ny inspiration og konkrete værktøjer, som jeg kan bruge både personligt og professionelt. Det var mit første retræte med Helle, men bestemt ikke mit sidste." 
   - Sophie, psykolog
 
Det er det mest transformerende og hjertevarme retreat, jeg har været på. En fantastisk blanding af ny viden, masser af skønne velser og dybe meditationer, hvor jeg virkelig fandt hjem i mig selv. Helle har en unik evne til at holde et meget trygt og kærligt rum, hvor jeg bare kunne være mig selv. Jeg følte mig mødt og set, som den jeg er. Tak."
   -
Bettina, sygeplejerske

Retreat hos Helle i Maribo er som at blive pakket ind i den blødeste silke – det luneste vat.

Tiden står stille på en underfundig måde og skaber plads til indre ro, stor inderlighed, hjertelighed og latter.
Helle er i kraft af sig selv – og hendes viden og kompetencer - en umådelig vis og varm kvinde. Med et hjerte af guld og en hjerne - vel egentlig også af guld - har hun en helt særlig evne til at ”samle en gruppe ” og invitere ind i et rum af tillid og tryghed. Hun evner at "oversætte" svært stof, så det bliver hjælpsomt og givende både menneskeligt og fagligt.

Jeg kom med lidt tunge skuldre og et lidt presset sind men gik derfra med indsigt og accept af situationen og med et langt mere åbent og på mange måder større hjerte – og ikke mindst med mere mod og en helt anden energi.
Rammerne på klostret og omgivelserne er ganske vidunderlige. Det hele går op i en højere enhed
Så det bliver 5 hjerter herfra.
    - Lene, psykoterapeut og socialrådgiver
Underviseren

Helle har en bred uddannelse indenfor meditation, mindfulness, compassion og hjerteintelligens.
Hun er tillige speciallæge i psykiatri og uddannet psykodynamisk og kognitiv terapeut.

Hun er forfatter til bøgerne "Mindfulness & Compassion - en vej til mere nærvær og livsglæde" og "Mit taknemlige hjerte".

Helle er indehaver af Heartbased Life, hvor hun laver retreats, workshops, kurser og individuelle forløb.

Helle har siden 2016 arbejdet intensivt med Joe Dispenza's arbejde og er selv blevet rask fra en tilstand med meget svær udbrændthed gennem det arbejde.
Overnatning og forplejning


Du overnatter i et lyst og venligt klosterværelse med eget bad og toilet. Der er sengelinned og håndklæder.

Maden er enkel og veltillavet af nonnerne på klosteret. Du skal lige være opmærksom på, at der ikke er kaffe/the, snaks mv mellem måltiderne. Hvis du ikke kan undvære kaffe/the på værelset, vil jeg anbefale, at du medbringer en el-keddel, et krus og kaffe/the til eget forbrug.
Der er mulighed for vegetarmad, men ikke for laktosefri og glutenfri mad.

Adresse
Sankt Birgitta Kloster, Refshalevej 81, 4930 Maribo
 
Pris

Prisen inkluderer al undervisning, enkeltværelse med eget bad/toilet og fuld forplejning.

Pris 4700,- kr. per deltager. Du er velkommen til at betale depositum på 2000 kr. og betale resten senest den 15. december 2024.

Ved tilmelding og betaling af depositum inden den 15. november kl. 24.00 er der early-bird pris på 4200 kr.
Det bliver en lille og tryg gruppe med max 12 deltagere. 
 
Tilmelding

Tilmelding til [email protected]

Du har sikret din plads, når du har tilmeldt dig og som minimum indbetalt depositum på 2000 kr. på konto 6771 - 6136989.

Tilmeldingen er bindende. Hvis du finder ud af, at du ikke kan komme, er du velkommen til at lade en anden deltager få din plads.
Jeg vil glæde mig til at se dig og dele nogle skønne og inspirerende dage med dig.

Kærligst Helle