Nyt kursusforløb:

"Dit geniale sind og dit intelligente hjerte".


Jeg har skabt et helt nyt gruppeforløb, som du nu får muligheden for at deltage i.

Jeg vil dele min vigtigste viden og erfaring fra områder som compassion, meditation, hjerteintelligens og taknemligheds-træning. Du vil lære at skabe forandring indefra og ud.

Det er viden, som jeg har samlet gennem mange års studier, undervisning og min egen personlige proces.

Vi vil arbejde på en måde, så du ikke blot opnår en intellektuel viden, men faktisk får nye strategier og vaner integreret i din hverdag.

Du vil få udleveret mine seneste to bøger ”Mindfulness og Compassion – en vej til mere nærvær og livsglæde” og ”Mit taknemlige hjerte”. De vil danne grundlag for noget af den teoretiske del. Der vil samtidig blive udleveret arbejdsark, og du vil have adgang til lydfiler med de meditationer og visualiseringer, som vi bruger.

Forløbet er designet

  • til dig, der ønsker at skabe mere glæde, overskud og ro i dit liv
  • til dig, der længes efter mere kontakt med dit hjerte og din essens
  • til dig, der føler dig stresset eller overbelastet og ved, at livet har mere at byde på
  • til dig, der ønsker at vågne op til et liv, du elsker
  • til dig, der ønsker mere hverdagsmagi, og som ønsker mere nydelse og lethed i dit liv
  • til dig, der ønsker at have adgang til din indre kilde af visdom og glæde
  • til dig, der ønsker at skabe flere momenter af hverdagslykke i dit liv
  • til dig, der ved, at du er medskaber af dit eget liv

Forløbet indeholder i alt 5 moduler.

 

1. Compassion

Du introduceres til compassion og grundmodellen med de 3 følelsesregulerende systemer.

Dagen vil indeholde teori og øvelser, der integrerer den teoretiske viden samt refleksioner og meditationer. Der vil blive lagt vægt på, hvordan vi nærer det beroligende system og opnår god balance mellem de følelsesregulerende systemer. Du vil tillige blive bevidst om, hvilke konsekvenser der er af ubalance i de følelsesregulerende systemer.

2. Dit intelligente hjerte.

Du vil blive undervist i hjertekohærens, og hvordan det spiller sammen med din hjerne og din krop. Du vil få viden om, hvordan hjertet er et helt unikt organ, som kommunikerer flittigt med hjernen, og hvordan vores følelsesmæssige tilstand er afgørende for kvaliteten af de signaler hjertet sender til hjernen og kroppen.

Vi vil se på, hvordan vi kan mestre vores energi og betydningen af dette.

Der vil være fokus på at træne følelsesregulering og på, hvordan du kan være med noget ubehageligt eller smertefuldt på en hensigtsmæssig måde.

Du vil blive introduceret til forskellige måder, hvorpå du kan træne din taknemlighed, som er din indre super-power.


3. 
Dit geniale sind.

Du lærer om sindets bevidste og ubevidste del, og om hvordan vi alle i meget høj grad styres af ubevidste programmer, som former vores liv.
Vi taler om tankens kraft, og hvordan vi bliver mere bevidste om at bruge den konstruktivt.
Når vi er i en tilstand af stress eller overbelastning, påvirker det i høj grad både vores tanker og følelser.

Vi kigger på, hvordan vi ved bevidst at vælge vores tanker og overbevisninger kan skabe forandring i vores liv.

4. Ego versus sjæl

Vi tager udgangspunkt i en model fra compassion, der hedder Mandalaen. Vi arbejder med at finde tilbage til og/eller forstærke adgangen til vores hjerte og vores essens. Vi undersøger vores kerneværdier og øver os i at bruge hjertet som kompas.

Vi arbejder med, at du kan give slip på din indre selvkritiker og i stedet blive din egen bedste ven. Du introduceres til selv-medfølelse som en modgift til selvkritik.

5. Skab det liv du ønsker.
Vi kigger på, hvordan du får skabt et liv, du elsker.
Du vil blive introduceret til, hvordan du kan bruge Loven om Tiltrækning (Loven om Vibration) til at skabe forandring i dit liv.
Du får de vigtige nøgler til at skabe forandring i dit liv. 

Underviseren.

Helle Lisle er uddannet speciallæge i psykiatri og lærer i meditation, mindfulness, compassion og hjerteintelligens. Hun er forfatter til bogen "Mindfulness & Compassion - en vej til mere nærvær og livsglæde" og til den nyeste bog "Mit taknemlige hjerte".

Hun har stiftet Heartbased Life, hvor hun siden 2018 har helliget sig arbejdet med formidling af meditation, mindfulness, compassion og hjerteintelligens.

Praktisk.


Forløbet kommer til at foregå i en lille gruppe med maksimalt 12 deltagere, således at der skabes et trygt rum.

Vi  mødes 5 tirsdage fra kl. 16.00 – 19.00. Det er den 11/10 + 25/10 + 8/11 + 22/11 + 13/12 2022

Det foregår i mine dejlige lokaler på Kølholt, Vardevej 263, 7100 Vejle.

Prisen er for det samlede undervisningsforløb, arbejdsark, relevante meditationer som lydfiler og mine to seneste bøger ”Mindfulness & Compassion – en vej til mere nærvær og livsglæde” og ”Mit taknemlige hjerte”. Der vil hver gang være kaffe/the/vand og lidt sødt og frugt.

Earlybird-pris er 3950,- kr/deltager ved tilmelding senest 10. september. Herefter er prisen 4350,- kr/deltager.

Tilmelding til [email protected] og samtidig indbetaling af beløbet på konto 6771-6136989. Hvis du har brug for at betale i rater, er du velkommen til at kontakte mig.

Jeg vil glæde mig SÅ meget til at se dig og dele al min bedste viden og mine mest effektive redskaber med dig.

Du er selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål - send mig en mail, og så finder vi ud af det.

 

Kærlige hilsner Helle